Søg på brevkassen

  Glad for dit svar?
Giv en donation
10 kr. | 25 kr. | 50 kr. | 100 kr.

  Brevkasse menu 
Spørg brevkassen
Seneste besvarelser
Seneste kommentarer
Telefonrådgivning
Fonde & legater

  Åbne brevkasser
Alkohol
Alt om børn
Angst
Anoreksi
Arbejdsliv
Depression
Diverse
Døden Tæt På
Familieliv
Fobier
Incest
konflikter
Lavt Selvværd
Ludomani
Misbrugsproblemer
Mobning
Mobning På Jobbet
Motion
Når far/mor drikker
Når unge dør!
Når venner dør
Overvægt
Paranoia
Psykisk Syg
Psykose
Ris & ros
Samkvem
Samliv
samvær/samspil
Selvbeskadigelse
Selvmord
Sex & Kærlighed
Skilsmisse
Skizofreni
Spiseforstyrrelse
Spørg om Psykologi
Sundhed
Trosretninger
Utroskab
Vrangforestillinger
   Han er psykopat, hvad gør jeg? 

Startet af Anonym den 06-12-2004 
Hejsa

Min tidligere kærste er psykopat, er der noget jeg kan gøre for at få stillet dignosen på ham?

Grunden til at jeg ønsker det, er fordi vi har et fælles barn og han ønsker meget samværd med dette..jeg ved ikke hvordan jeg beviser at han ikke bør have så meget med barnet at gøre...det er virkelig fortvivlende...

Da vi boede sammen overgreb han sig tit verbalt på min søn som hanb ikke var far til...min søn har nu store problemer med ondt i maven og har det svært i skolen.

Jeg selv går i en støttegruppe hos kommunen men frygter virkelig hvad der vil ske med vores fælles søn, hvis ikke man ved hvilken person han er og kan få samværet sat ned/begrænset og gerne med opsyn.

Vores fælles søn er begyndt at være meget gal/aggasiv når han har været ude hos sin far!

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre...

Håber du kan hjælpe med et svar..

 


Besvaret af Claus 
Hej Anonym,
Det er godt nok trist hvis han påvirker dig og børnene så negativt.. Men jeg tror desværre ikke du kan stille så meget op, andet end at sige hvad du tænker og mener til de kommunen osv.. Man kan ikke sådan bare pådutte en anden en diagnose, der skal undersøgelser osv til, for lægen eller kommunen har ikke mulighed for ellers, at vide om du bare vil ramme ham, eller om han faktisk er som du siger han er..

Jeg kan godt forstå din bekymring for hvordan det vil gå jeres barn, og synes derfor også du kan rådspørge dig i kommunen hvad du skal gøre.. Så ring til din sagsbehandler ved kommunen og spørg ham/hende til råds, han/hun ved hvad man plejer at gøre i den slags situationer, og det ved jeg desværre ikke..

Jeg ønsker dig held og lykke med det, og er ked af jeg ikke har en færdig løsning til dig..

Med venlig hilsen
Claus Bang Andersen
 


Kommentar skrevet af A.J. den 24-06-2006 
 
Kære Anonym
Du kunne måske gennemtrumfe din plan ved at smigre ham, du kenner ham jo.
Jeg frygter at hvis du henvender dig til kommunen fordobler du dine problemer, du kan risikere at blive sosialrådgiveren skraldespand.
Det er altid bedst at klare problemerne selv, og hvis ikke resurcerne er til stede kunne du henvende dig til en nær slægtning, veninde eller en du ved HOLDER AF DIG OG VIL DIG DET GODT.
Held og lykke ønskes af
A.J.
 


Kommentar skrevet af Anonym den 10-10-2006 
Kære Anonym !

Jeg føler med dig.

Jeg er i nøjagtig samme situation .
Jeg har en pige sammen med sådan en , og det er selvudslettende.
Der er ikke meget hjælp og støtte at få ,- psykopater har det jo med at være rigtig veltalene og manipulerende -
Min x mand har siden brudet kørt psykisk terror på både vores pige og mig!
Pyt med mig -
men at han også gør det på hende er ikke til at bærre!
Han er så manipulerende at han kan få selv psykologer til at tro ham .
Han vandt forældremyndigheden i byretten -
Og det selvom han havde tiltaler hængende over hovedet om blufærdighedskrænkelse og havde fået overvåget samvær !- han blev senere dømt . Jeg vandt da senere i landsretten - men han truer : Jeg skal nok få dig !!! Skriver han på sms!
Så kører han rundt til vores datters klasselærer for at få sympati - hvilket han ofte får , da han jo er veltalende !
Det skal lige siges at jeg hverken er alkoholiker eller anden form for misbruger !
Og er ved min fulde fem .....endnu!
Jeg har en rideskole og underviser andres børn hver dag !-
Jeg hører gerne fra dig eller andre - hvad skal vi gøre!
 


Kommentar skrevet af Anonym den 17-04-2007 
 
jrg er i samme situasjon og jeg må si jeg har ingen råd annet en og vise ditt barn hvordan man skal være . du må være stærk for dere begge LYKKE TIL.......... 


Kommentar skrevet af Anonym den 18-04-2007 
Jeg bliver dybt berørt, når jeg læser dette. Jeg har for fire år siden været turen igennem. Jeg har dog ikke kræfter til at tage en retssag om forældremyndigheden. Jeg fik en rigtig god snak med en børnesagskyndig ved statsamtet, som lynhurtigt kunne gennemskue problematikken. Han rådede med til at bruge "salami"- metoden. Altså vinde små sejre hen af vejen. IKKE starte med en retssag, for psykopater vil altid vinde! i retten! Det er meget meget sjælden at det går op for en dommer hvad det virkelig drejer sig om. Jeg overlevede skilsmissen fysisk, men det kunne ligesom gået helt galt med de voldsepisoder der var. I dag sidder jeg med PSTD og har meget svært ved at skulle acceptere at skulle leve med det. Men jeg lever og jeg lever for mine børns skyld. De (to) er heldigvis hos igen, da min ex, efter 1½ år hvor han havde det ene barn boende, opgav kampen. Kampen mod mig, kampem om at få mig tilbage, kampen om at ødelægge mit liv. Min læge rådede mig dengang til at flytte, og så lade det ene barn blive. Det var så hårdt, men det var det rigtige for mig. Og så gik der 1½ år, så opgav han at have ham boende. Han havde så travlt med at finde en ny kæreste. Han har nok haft 10 kærester siden. Det skal du ogås forvente at han begynder på.
Tilbage til dig, Du skal IKKE få stillet en diagnose på ham. Det kan DU ikke. - Det må du lade de andre selv indse, at det er det der er galt. Det du kan er at få dem fra kommunen / familiehus etc, til selv at sige / skrive ned i jeres "sag", at manden har psykopatiske træk! Det andet er meget farligt, bare at slynge ud, da du ingen lægelig viden reelt har. Lad dem selv finde ud af det. Imens kan du ligeså godt "spille død". Få bygget en mur op omkring dig, så han ikke rammer dig. Tal med din søn, du skal kunne rumme hans sårede følelser og de aggresive følelser. Hold om ham, sig du elsker ham, sig du godt kan forstå han bliver vred. Sig aldrig noget negativt om hans far. Det skal han nok selv finde ud af....desværre først om mange år. Min dreng er nu 11 og han var 7 da vores liv blev kaos da jeg valgte at flytte "hjemmefra". Min søn har allerede nu regnet ud, at han ikke kan stole på sin far, at hans far ikke holder af ham, men bruger ham imod mig etc.
Vi kom også lige ind "systemmet" med samtaler hos socialrådgivere, og udtalelser fra lægen etc., men men, jeg kunne ikke gå rettens vej. Så hellere, lad ham indse ...og det gør de, at han/de ikke magter at have forældre rollen på fuldtid.
Ellers tilslutter jeg mig det A.J. har skrevet af kommentar. Brug dine veninder, venner, hvad med egen læge? Brug dette netværk. Læs bogen "Charmør og tyran", der er desværre ikke nogen opskrift på hvordan man kommer helskindet igennem en skilsmisse, i bogen, og hvad gør man så bagefter? For det holder jo ikke bare op af sig selv. Han vil blive ved og ved og det vil gå ud over dig og din søn. Jeg spurgte min læge, hvor jeg kunne få hjælp til mine børn for jeg kunne ikke mere. Hans råd var, at JEG skal være ovenpå, jeg skal være rask, jeg skal kunne rumme dem, det er mig, der skal kunne være den gode og sunde rollemodel. Så skal børnene nok klare sig.
Du skal blot sørge for at han får så lidt tid med jeres fælles barn og din søn som overhovedet muligt.
Skriv ALT ned, alle aftaler, alle skælds orderne, skriv ned og gem det. Jeg skrev også og sendte disse notater til en veninde, så de ikke var i huset. Du vil sikkert opleve, at selv dine nærmeste ikke vil eller kan forstå dig! Men pyt med det, for du ved jo hvad der sker og en dag dummer han sig overfor andre og så får du fuld opbakning. Jeg gjorde ikke noget i årevis, for jeg var sikker på at ingen ville tro på mig, men en dag så knækkede jeg sammen.
Pas på dig selv, tøv ikke med at tilkalde politiet hvis han bliver voldlig elelr ikke vil gå. Husk først at sig, du vil ringe til dem, og så gør det - hvis han ikke går!
Behold fælles forældremyndighed for "fredens skyld"! Tror mig, med tiden vil han finde sig en ny familie og du og dine børn vil da være frie.
M.
 


Kommentar skrevet af Lone den 27-04-2007 
 
Hej Anonym, du skal føre dagbog, som du også bliver rådet til af en anden. Du har ret til holde på hvor meget samvær du mener, der er det rigtige. Dog er du nødt til at acceptere, at børn har brug for/ret til lidt samvær med deres far. Og du skal stå fast på, hvad du synes, er det bedste. Jeg har nu i 18 måneder haft alverdens bøvl om samvær med min x med psykopatisk træk (at påstå han er psykopat er injurier). Jeg har stået fast og har oplevet at de børnesagkyndige rådgivere i Statforvaltningen er fuldt kompetente til håndtere en sådan situation. Render du ind i en rådgiver, du oplever, er inkompetent, har du krav på at bede om at få en anden. Nej du kan ikke få en diagnose på ham; han er voksen, myndig og ondskabsfuld. Lad være med det. Brug salami metoden - den bruger han sikkert også overfor dig. Tålmodighed og grib al den hjælp du kan få. Lad være med at angribe ham, også overfor andre. Tag udgangspunkt i børnene og det DU kan tilbyde dem, når du argumenterer. Lad ham sejle sin egen sø, han skal nok selv begå de fejl, der giver dig det du ønsker.
TRO PÅ DIG SELV
Nu er det lidt lang tid siden du oprindelig skrev, så skriv evt. igen og fortæl hvordan det går.
 


Kommentar skrevet af puttepigen.=tigerwoman36 den 28-04-2007 
hej alle jer med disse problemer..dig med rideskole hvor bor du henne.da jeg er i samme situation vdr min ex.han er psykopat og fra tyrkiet.ja de findes alle steder..søde og høflige uden for med alene er de så onde ,,min chikanere mig..så jeg svarer kun telefon på torsdage,da der skal han give bedsked ,om at han har lyst til besøge sit barn..det fjols,,og jo mere at jeg ignorere ham ,så opgiver de til sidste tro på dog selv...jeg har fået meget støtte fra min familie og 2 veninder..har du el i andre brug for hjælp el støtte så skriv i min privat her på sindnet knus..jeg er 38 år enlig mor til ppige på 6  


Kommentar skrevet af Anonym den 21-05-2007 
 
Haløj der

Jeg er mand og kender godt typen, bare fra den anden side af bordet. Der findes nogle mennesker man må betragte som gift i ens liv. Disse mennesker KAN man ikke tale fornuft med, hverken om følelser, behov, hvad det gør ved andre.

Desværre har de IKKE lært det hjemme fra. De har ikke haft en voksen i deres tidlige opvækst, der har kunne spejle deres følelser og af læse deres behov i tilfredstillende grad. De er svært omsorgssvigtede børn, af forskellige årsager.

Gruppen af svært omsorgsvigtede ''voksnbørn'', kommer fra alle samfundslag. Misbrugsfamilier, højtuddannede familier, familier af læger, pædagoger, skolelærer osv...

Disse børn har i en meget tidlig alder måttet opgive sig selv, rent følelsesmæssigt, for at overleve smerten ved ikke at blive mødt følelsesmæssigt.

Forældrene har ikke kunnet aflæse barnets behov og derved ikke tilfredsstille barnets behov. Små børn har forskellig gråd og adfærd, alt efter hvilket behov det ønsker tilfredsstillet. Når dette ikke sker, holder barnet op med at græde og barnet opgiver sig selv, med de behov det har. Som forsvar imod smerten, ved ikke at få sit behov dækket, lukker barnet ned for følelserne, for at overleve følelsesmæssigt. Sker denne traumatisering i en meget tidlig alder og overlængere tid, lukker barnet ned for alle følelser. Smerten er blevet for stor, barnet er ''stivnet'' følelsesmæssigt, men behovne er der stadig.

Forældrene har bevidst eller ubevidst negligeret barnets følelser og behov. Barnet negligere derved sine følelser og behov, i hengivenhed til sine forældre, dem der skal passe på barnet, bliver psykisk et med den omsorgsgivende person, barnet har dermed opgivet sig selv psykisk.

Det er denne smerte den følelsesmæsige afstumpede person, projektere over på sit ''offer'', der der hengiver sig til vedkommende. Det er den samme type smerte og forviring, man oplever som pårørende til en ''psykopat'', men han var bare 2-3 år, da ''psykopaten'' oplevede den.

Det er det samme ubevidste psykiske spil der køre, som ''psykopatens'' forældre kørte i hans barndom. Som hengivende person, med forventninger om at blive mødt i vores følelser og behov, ikke bliver mødt/mødt imod og når vi så bliver utilfredse igen ikke bliver mødt/mødt imod, opgiver os selv lidt efter lidt. Det er meget smertefuldt og dybt traumatiserende.

Der er noget ''psykopaten'' ganske enkelt ikke har lært, men der er også noget man som partner ikke har lært. Det må man se at få lært, da man jo ikke kan ændre på andre.

Alle parforhold bygger ubevidst på uforløste ''blinde'' pletter fra barndommen, der ubevidst søger forløsning i nutiden. Derfor forelsker vi os i dem vi gør, hvilket giver os en fantastisk mulighed for som partnere, gensidigt arbejde med os selv, blive mere frie inden i. Læs bogen af Birgit Weber: ''Kærlighed er ikke for kujoner''.

''Psykopaten'' kan ikke længre mærke sine følelser, vedkommende er ''kun'' 2-3 år rent følelsesmæssigt. Et barn på 2-3 år kan man ikke tale til fornuft, der kan man kun sætte grænser. Man skal være umådelig god til at sætte grænser, over for et ''voksenbarn'' på 2-3 år. De fleste kommer på umådeligt overarbejde, for at holde fast i sig selv og overleve psykisk i samæret med en ''psykopat''.

Den energi der skal findes frem inden i, er den samme der skal bruges, som hvis et 3 årigt barn vil koste rundt med en. Korte men præsise svar, der ikke står til dikution. Giv lidt med hold, men stå fast.
Eks.:
-Jeg ved hvad du mener om mig, men jeg vil ikke behandles på den måde, jeg vil have det sådan og sådan...

-Jeg ved godt du syntes jeg er nærtagende, jeg er rigtig glad for at være nærtagende, men det er du da også lige nu, er du ikke???

Og så tilbage til hvad du vil og ikke vil, ingen diskution.

Mvh. mig

 


Kommentar skrevet af Anonym den 28-06-2007 
Hvor er det nedslående at læse jeres beretninger, og alligevel har jeg fundet en smule trøst i dem.
Jeg står lige midt i et brud fra en mand med klare, psykopatiske træk. Det tog mig måneder at blive opmærksom på det, selv efter han var fraflyttet hjemmet. Det var kun pga. en god vens kraftige skubben-på, at min X forlod hjemmet. (Helt klart efter hans mening kun midlertidigt indtil jeg faldt til ro igen). Det er kun blevet værre siden. Vi har to piger på 9 og 14 år involveret, og det tog han kun et par dage væk fra hjemmet, så havde han manipuleret dem over på hans side. De bor dog hos mig, og jeg frygter en retssag om forældremyndigheden, men så længe jeg "spiller død" hvad angår børnene har jeg måske en chance for at komme mig lidt ovenpå bruddet, indtil han sætter sit tunge skyts ind. Jeg ved også, at han lige skal have etableret sig med en ny dame, der kan passe mine børn. For han kan ikke selv! Men børnene er status, og så er der jo kampen/konflikten, som han aldrig bliver træt af. Tværtimod nærer den ham. Og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre for at forhindre det.
Jeg har måttet gå i terapi, og på mine dårlige dage tænker jeg, at det nemmeste ville være at give op og lade ham flytte tilbage. Men det ville ikke kun koste mine børn - men også jeg livet - og han har fandme ikke ret til at ødelægge vores liv.
Det, der piner mig allermest er, at han totalt uvidende spankulerer omkring uden at blive opmærksom på, hvor ondt han har gjort os.
Jeg er mærket af det, og skal leve med det resten af mit liv. Han selv har allerede haft gang i flere kærester, og har undret sig dybt over, hvor smadret jeg er. "Det er jo ikke ham, der har gjort det. Du har jo selv været urimelig, iskold og umulig at leve sammen med", siger han.
Der burde være en straf for at ødelægge andre folk psykisk.
 


Kommentar skrevet af Anonym den 26-07-2007 
 
Haløj der

Når jeg læser det sidste indlæg, er der noget der rykker i mig... Jeg kan rigtig godt forstå du har det, der var sikkert også en masse rigigt godt ved psykopaten, ting som du sikkert har længtes efter... Det er psykopater rigtig gode til at spotte og give, indtil de er sikre på de har en i nettet...MEN, der ligger ingen dybe følelser bag, der er en skabt illution, en 'tåge' til brug for følelsesmæssig afpresning... Det har intet med kærlighed at gøre, år man elsker et andet menneske, så vil man det andet menneske det godt og er villig til at gøre det der skal til for at bevare kærligheden...

Det er rigtig godt du er gået i terapi og jeg håber du har en god terateut ellers find en anden, hvis kemien ikke passer.

De næste spørgsmål må være:

Hvad betyder kærlighed for dig???

Vil du ønske din bedste veninde, denne 'Charmør og Tyran'???

Hvilke tidlige advarselstegn overhørte du???

Hvad er det du ikke har lært og må se at få lært???

Med hvilke følelser er du let at manipulere med???

Hvor i din barndom har du uafsluttede konflikter og med hvem???

Hvem i din fortid ligner han??

Og til de mere positive spørgsmål:

Hvad er det gode ved at du nu er på vej væk fra denne 'Charmør og tyran' ???

Kan det tænkes at situationen kan vendes til en gave, omend en smertefuld gave, der kan give dig værdifulde erfaringer med i livet og gør dig stærkere???

Hvilke muligheder har du nu, for at skabe det liv DU ønsker og med den kærlighed DU har fortjent???

Nogle af mine svar findes andet sted på nettet.

Mvh.
Mig (Roma Uomo)
 


Kommentar skrevet af tigerwoman36 den 27-07-2007 
hej der roma oumo..flot skrevet.er du en mand?siden navnet?mad fra rom???det er et godt spørgeskema..det skule jeg have haft med min ex 


Kommentar skrevet af Anonym den 29-07-2007 
 
Hej der Tigerwoman36

Tak for de søde ord. Navnet er fra en duftserie til mænd, som jeg bruger. Navnet skulle eftersigende være italiensk og betyde: Den eneste ene... ;-)

Jeg er opvokset i det man kalder en dysfunktionel familie, med misbrug og vold. Et misbrugsmiljø med diverse personlighedsforstyrelser indbefattet, deriblandt psykopati. Hele min skolegang var præet af mobning, hvilket også gjorde sig gældende udenfor skoletiden.
Det er desværre 'normalt' for mig, at omgås mennesker med personlighedsforstyrelser og at lade mig mishandle.

Egentlig har jeg klaret mig godt med de forudsætninger jeg er blevet tilbudt. Jeg har gennem mere end 10 år, privat, interesseret mig for psykologi, brugt mere end 2000 timer på personlig udvikling og en del i egentlig terapi.

Men der var stadig noget jeg ikke havde lært... Mine nye og dyrtkøbte erfaringer, har givet mig en ekstra dimmention på problemstillingerne i mit liv.

Hverdagens psykopater er farligere og svære, for mig at gennemskue, end dem jeg er vant til. Misbrugsadfærden og problematikkerne, findes iblandt den 'almindelige' og tilsyneladende velfungerende befolkning. Men den er ikke mindre destruktiv, snare tvært imod, fordi man ikke længere kan 'hænge' adfærden op på beruselse, som argument for ondskaben... Dette understregede for mig, ligegyldigheden (neglectet) for mit psykiske velbefindende, fra dem der egentlig burde ville mig det godt.

Traumatiseringen ved negleckt, består i at man ender med at behandle sig selv, som man er blevet behandlet. Omfanget og variheden af mishandlingen, komplisere sagen yderligere og gør det svære at vende tilbage til livet igen. Man bliver syg af det og man får psykosomatiske sygdomme, som også påvirker ens fysiske helbred.

Mennesker kan ikke vedvarende tåle, at blive negliceret i deres følser og behov. Og sker det i en tidlig alder (2-3år) fikseres barnet følelsesmæssigt på dette stadie og danner kraftig medvirkende årsag til psykopati. Omsorgsvigtet er så at sige en gentagelse af psykopatens barndom og kan udfolde sig på et utal af måder... Men det er også en gentagelse af mine svigt fra fortiden, blot på en ny og for mig ukendt måde...

Derfor har jeg valgt at gå i terapi igen igen og er trængt langt dybere ind bag mine fortrængninger, end nogen sinde før. Det gør rigtig, rigtig, rigtig ondt, men jeg ved det er nødvendigt for mig, for at få 'det gode liv'...


Mvh. Mig
(Roma Uomo)
 


Kommentar skrevet af Anonym den 04-10-2007 
Hejsa...

Jeg har diagnose dyssocial personlighedforstyrrelse ( psykopati ) har dog flere personlighedsfor. som gør de overlapper hinanden hele tiden - dvs jeg kan være timer eller dage af gangen.. det gør det hele meget svært, for som dyss. er jeg extremt egoistisk og tænker kun på mig selv og ingen andre ( siger folk ) man/jeg kan slet ikke se jeg "tramper" på folk og gør dem kede af det. kan absolut ikke anbefale at være sammen med en, har selv en fast kæreste, siger ofte til hende hun burde flytte og stoppe, mens vi kan - men hun siger jeg er verdens bedste kæreste når jeg ikke er dyss. er dog blevet bedre - og bliver bedre med alderen - er dog kun 23


Håber i kan bruge det til lidt, ellers skriv - er ikke verdens bedste til at formulere mig desværre
 


Kommentar skrevet af Anonym den 10-12-2007 
 
Hej igen, jeg skrev i brevkassen den 28.06.07, da jeg havde læst jeres beretninger. Jeg stod dengang midt i bruddet fra min X med klare, psykopatiske træk. Jeg forudså, at han lige skulle have etableret sig - og så ville kampen om børnene begynde. Det er skræmmende så meget jeg kunne forudsige den 28.06. Nu er kampen om børnene begyndt, for jeg sidder her og skriver, da han har beholdt børnene efter samvær i weekenden.
Det var egentlig ikke hans weekend, da den yngste pige havde fødselsdag i fredags, havde jeg spurgt hende, om hun havde lyst til at fejre fødselsdag med sin far om lørdagen. (Den yngste er meget indstillet på at dele sol og vind lige mellem sin mor og far). Det ville hun gerne, og X'en accepterede det ekstra samvær pr. mail. Det blev aftalt, at han skulle hente børnene lørdag kl. 12.00 og aflevere søndag kl. 14.30.
Heldigvis al kommunikation mellem os foregår pr. mail, så er det skrevet ned. Desværre når min X at se mig med min kæreste (som jeg har haft fra starten af men ikke turde stå frem med), og det starter en lavine af hadefulde smsser.
Den første sms modtager jeg søndag formiddag, at han har aftalt med den ældste, at de skal lave skoleopgave sammen, (har lavet opgaven med den ældste torsdag eftermiddag), så han beholder børnene og kører dem i skole mandag morgen. Der er ikke oplæg til dialog eller andet. Det er et rent diktiv. Jeg tager det til efterretning, da jeg ikke kan se, at jeg kan vinde den kamp, selvom det er en klar aftale, at samværet løb fra lørdag til søndag. Jeg indstiller mig på en søndag uden børnene, da jeg bliver ringet op af den ældste datter, at hun gerne vil se "musikarrangementet" med mig alligevel (som var en oprindelig aftale mellem børnene og jeg, at vi skulle søndag eftermiddag), og bagefter kører hun med sin far hjem.
Jeg siger til hende, at når hun har lavet aftale med sin far skal hun blive sammen med sin far. Hvis hun vil være sammen med mig skal hun hjem sammen med mig.
Min X og jeg kan på nuværende tidspunkt overhovedet ikke være i samme rum, og for at beskytte børnene bedst muligt skal de ikke overvære mors og fars dårlige vibrationer, så at se en koncert sammen, og se ham køre med børnene bagefter til trods for aftalen, ville ikke have været hensigtsmæssigt for nogen af os. Den ældste melder tilbage, at hun bliver med sin far. Det skal siges, at faren bor 150 km væk fra børnenes skole.
Om aftenen ringer den ældste og spørger om sin skoletaske, og jeg aftaler med hende, at hun kan hente den og sin lillesøsters skoletaske hjemme. Jeg vil lægge en nøgle frem, så de kan låse sig ind i huset.
Kl. 06.32 mandag morgen får jeg en sms fra min X, om jeg vil være sød at køre ud til børnenes skoler (de går ikke samme sted) og aflevere deres tasker. Jeg svarer tilbage, at de er velkommen til at komme forbi huset og hente taskerne. De står klar på trappen.
Dernæst får jeg en sms tilbage, at når jeg ikke vil aflevere børnenes skoletasker, er det vist bedst, at børnene bor hos ham.
Jeg var noget chokeret, da jeg skulle hente børnene efter skole i dag, for det viste sig, at de slet ikke havde været i skole, så de er nok hos ham nu, og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre.
Det, der undrer mig allermest, er hvordan min X til stadighed kan chokere mig med hans adfærd og indstilling. Jeg har immervæk boet sammen med ham i mange år - FULDSTÆNDIG UDEN AT KENDE HAM!!! Jeg må også erkende, at bevidstheden om ham og hans psykopatiske træk kun kan fordøjes i meget små bidder. Jeg kan ikke forholde mig til virkeligheden på en gang. Jeg er nødsaget til at arbejde med terapeuten i meget små bidder for at kunne bearbejde, hvor modbydelig og ondsindet han er, og givetvis altid har været mod mig og alle andre.
Nu er kampen om børnene begyndt, og jeg vil ikke lade mig knække af den. For børnenes skyld skal jeg føre an og vise dem, der findes en god og kærlig verden, hvor man kan føle sig selv og have det godt med sig selv, og turde leve livet med alle de følelsesmæssige oplevelser, som det byder på.
Jeg har haft stor gavn af at læse alle jer andres indlæg, og tak til Roma for dine spørgsmål, som ramte klart og gav mig gode refleksioner over mit forhold til X'en.
Har nogen gode råd om, hvordan man tackler en psykopatisk X med fælles forældremyndighed, der bare har taget børnene, fordi han syntes jeg ikke samarbejdede, da jeg ikke ville/kunne aflevere skoletaskerne i morges??
 


Kommentar skrevet af Anonym den 06-01-2008 
Måske er der et lille lys for enden.... Min datter er desværre også blevet manipuleret med, de sidste 11 år, af det der burde havde været en far. Hun er idag 13 år, med en hel del psykolog timer i bagagen, en ordentlig portion verbale tæv, og en forbandet masse ar på sjælen. Hun er i sit tidlige teenage stadie, begyndt at stille spørgsmål tegn ved, om hvordan at en far engentlig MÅ behandle sit eget barn, og har for første gang reageret ( og temmelig voldsomt endda ) på det i en rigtig posetiv retning. I morgen skal hun for 4 gang i løbet af en årrække til høring i Amtet, denne gang for at fortælle at hun ikke vil gøres ked af det mere, for så vil hun simpelthen bare ikke være sammen med ham mere. Hun får nogle rigtig hårde måneder, men jeg er så fyldt med posetiv, at jeg har masser at styrke at give hende, og så tror jeg på det.... Jeg har ellers haft min tvivl om hun overhovedet noglesinde kunne komme til at se hvordan at styrede hendes liv på vej mod afgrunden... Held og lykke, og bare vær der som mor, tryghed og base...  


Kommentar skrevet af Den den 03-02-2008 
 
Hejsa..
Jeg er ked af at høre om jeres situation, jeg står selv i ligende situation lige nu, jeg har endelig efter 5års ægteskab taget mod til at forlade den mand som igennem de sidste 6år har ydet fysisk og mest af alt psykisk vold mod mig, vi har 3 børn sammen i aldren 2-5.
Han har haft børnene de sidste 11 dage og rykker hver dag, dagen for jeg kan hente dem igen, det er så hårdt jeg er på bundens rand, jeg føler mig så tom uden mine børn,de ringer og siger de savner mig og græder og siger jeg skal hente dem,men jeg er så bange for hvad han vil gøre ved mig. jeg har talt og sendt brev til statsforvaltningen ang. forældremyndighed og samvær, men de kan intet gøre for de begynder at behanle sagen og der kan gå måneder, og indtil der fordi vi har fælles forældremyndighed kan jeg intet gøre, eller KAN jeg????
Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre,jeg savner mine børn og vil ha dem hos mig, kan nogen give min nogen råd, for jeg klare det snart ikke mere..
Den Ulykkelige
 


Kommentar skrevet af Anonym den 03-02-2008 
Kære Ulykkelige,

For det første skal du sørge for at få professionel hjælp fra en terapeut, der har forstand på det psykopatiske rum.
Tro mig, du kan under ingen omstændigheder klare det alene, og du kommer ikke ud af hans spind alene. Du er hjernevasket til at tro på ham.
Det er positivt, at du er opmærksom på, at han har forgrebet sig psykisk på dig, men jeg kan fortælle fra mig selv, at det var vigtigt for mig at komme til at forstå baggrunden for psykopati. Jeg er selv i intensiv terapi på 8. måned, og står stadig midt i kampen med at bryde med en mand med klare, psykopatiske træk. Vi har også børn, to piger på 14 og 9 år, og efter jeg har fået lukket andre "huller" omkring det økonomiske, er han begyndt på at køre psykisk på børnene. ALT kan bruges for at ramme mig, men jeg kan gennemskue det i dag. Så jeg ruster mig til en tur i Statsforvaltningen, hvor det er altafgørende, at der aftales faste rammer for samværet. For selvfølgelig skal børnene se deres far, men jeg har også problemer med, at han bare beholder dem eller henter dem efter skole. Det skaber megen usikkerhed og angst hos børnene, og jeg kan ikke alene lave aftaler med ham.
Til dig ulykkelige - du skal gå foran og vise dine børn vejen, og derfor er det meget vigtigt, at du får hjælp til at samle dig, og kræver din ret til at være sammen med børnene. Glem alt om at trygle og tigge din X om at have børnene. Det er lige præcis den reaktion han eftersøger. Tro på, at børnene overlever i den periode han har dem, indtil du kan hente dem hjem igen.
Få familie og venner til at støtte op omkring dig, så du ikke kommer til at stå alene. Han har formentlig stadig så meget magt over dig, at du vil blive manipuleret til at gøre og sige noget, du senere fortryder.
Byg en mur op omkring dig, og gå straks i Statsforvaltningen. Det vil kun gøre hans sag dårligere, at han nægter dig samvær med børnene. Det viser kun hans manglende samarbejdsvilje, så lad han bare tro, at han har magten, mens du stille og roligt samler dig selv op, og ruster dig til kamp.
Og du kan ligeså godt indstille dig på, at dette bliver en kamp - om du vil det eller ej. "At bryde med en psykopat er det samme som at starte en krig", citat fra bogen "Charmør og tyran". Læs den!
Tro ikke, at han bruger tid på at hele et knust hjerte, fordi du har forladt ham. Næ, han bruger tid på at spekulere på, hvordan han kan hævne sig, fordi han mener, at du har svigtet ham.
Beskyt dig selv i den kommende tid. Lav et mantra du kan sige for dig selv igen og igen, og tro mig, du har ret til at beskytte dig selv på alle tænkelige måder.
Tro på, at livet venter på dig og dine børn, når i er kommet igennem dette mareridt, som det i virkeligheden er - at bryde med en psykopat.
Skriv igen, hvis du vil have støtte og gode råd, og tjek hjemmesiden netvaerk.org

Mange kærlige tanker til dig
 


Kommentar skrevet af Anonym den 01-10-2008 
 
Hjælp mig! Det stopper bare ikke. Jeg gennemlever et mareridt, som desværre har vist sig at være min virkelighed, og jeg ved ikke, hvor lang tid det kan blive ved at stå på. Jeg har skrevet herind før med flere indlæg den 28. juni 07 og den 10. december 07. Jeg kan bare ikke mere.

Min ældste datter er nu blevet indlagt på psykiatrisk afdeling. Min yngste datter er stadig hos mig, og jeg forsøger at beskytte hende så godt jeg kan.

Hjælp mig, hvordan stopper man den psykiske terror fra en psykopat?

 


Kommentar skrevet af Anonym den 02-10-2008 
Jeg kan se, at jeg bør tilføje, at min ældste datter er blevet indlagt efter et halvt års bopæl hos sin far.
Jeg har ikke haft kontakt med min ældste datter, der bagom ryggen på mig lavede aftale om at flytte hen til sin far. Jeg kunne ikke forhindre det, da hun har en alder (15 år), hvor Statsforvaltningen vægter deres mening højere end fakta.
Jeg kunne kun stiltiende se på, at hun gik mod afgrunden, og i mandags blev hun indlagt. Jeg er lettet over, at hun er kommet væk fra sin far, men det kommer til at tage lang tid at hende til at komme sig, hvis hun ikke er skadet for altid. Heraf bærer jeg et kæmpe ansvar for at være blevet i forholdet til min psykopatiske X. Jeg magtede bare ikke at bryde ud før sidste år. Jeg kunne ikke.
Jeg håber mine børn vil forstå det, når de bliver større.
 


Kommentar skrevet af Louise den 19-10-2008 
 
Kære Anonym
tak for dit brev. Du har skrevet dit brev som kommentar til et andet brev, og derfor kommer det ikke op øverst på siden. Hvis du ønsker, at andre, som har været i din situation læser og kommenterer dit brev, skal du skrive om din problemstilling igen, denne gang ikke som kommentar, men som nyt spørgsmål.
Nu til dit spørgsmål. Det lyder, som om du står i en meget svær situation. Jeg har læst dine tre breve, men synes, det er svært at rådgive dig, fordi du ikke skriver ret meget konkret udover, at dine børn har haft (og stadig har)? bopæl hos deres far, og at din datter nu er indlagt (på psykiatrisk afd., formoder jeg)?
Du skriver, at du ikke har haft kontakt med din datter. Skyldes det, at du blev vred over hendes aftale med faderen om at bo der? Jeg går ud fra, at når hun af fri vilje har lavet aftale om at bo hos sin far, må der da være noget godt at sige om manden. Uanset hvad der sker, vil jeg opfordre dig til at holde kontakt til dine børn. Uanset, om I bliver uvenner, prøv altid at holde en åben linje. Besøg hende på hospitalet og fortæl, hvor ked af situationen, du er. Spørg, hvorfor hun er blevet syg - og lyt, pas på med at tillægge hende din egen fortolkning af, hvad der er sket hos hendes far. I øvrigt er jeg sikker på, at hvis først du mister kontakt til dine børn, bliver det ikke lettere for dig at få bopælsretten.
Har der været møde i Statsforvaltningen, og hvor bor dine andre børn nu?
Dine anklager imod din eksmand er desværre ikke særligt konkrete - hvad er det, du mener, han har gjort for at gøre din datter syg? Hvad er det, der gør ham til en psykopat - hadefulde sms'er er næppe nok.
Hvis du overvejer igen at tage sagen om bopælsret op med Statsforvaltningen, fordi din eksmand skader børnene psykisk, skal du dokumentere alt, hvad der sker imellem jer. Du skal gemme alle mails - alle sms'er - alle breve og gerne optage alle telefonsamtaler på bånd. Hvis din eksmand er utroværdig, vil det hurtigt komme frem i jeres kommunikation. Alle problemer, som dine børn fortæller om i forhold til deres far, skriver du ned. Hvis din søn kommer vred og aggressiv hjem fra sin far, skriver du det ned. Gerne udtalelser fra skolepsykolog og psykiateren på hospitalet. I det hele taget skal du dokumentere alt om forholdene i familien, før du igen tager spørgsmålet op med Statsforvaltningen.
Det er desværre det eneste råd, jeg kan give dig på baggrund af de oplysninger, du kommer med. Du er velkommen til at skrive igen med flere og mere konkrete oplysninger om din situation. Og skriv som sagt et nyt brev, ikke en kommentar, så kommer dit spørgsmål øverst på siden, så andre kan bidrage med erfaringer.
Held og lykke og god bedring til din datter

bedste hilsener Louise Lamberth
 


Kommentar skrevet af Annika den 27-02-2011 
Stakkels alle som har børn med en psykopat.
Så mange år har denne tråd kørt - og ingenting har politikerne gjort.

Statsforvaltningen kan IKKE gennemskue psykopater. Jeg har fået mine børn tvangsudleveret til faderen med fogedrettens hjælp.
Der er psykiatriske erklæringer på, at manden ikke har empati. Men Statsforvaltningen Hovedstaden valgte at lægge vægt på, at faderen var samarbejdsvillig - dvs. at han (trods flere års anmeldelser imod mig og grov chikane) hævdede, at han gerne ville samarbejde med mig.

Og jeg blev straffet for at være usamarbejdsvillig, fordi jeg kaldte min eksmand psykopat og bad om at samværet bortfaldt. Så efter at jeg er flyttet til Bornholm, har Statsforvaltningen Hovedstaden dømt mig til at hente OG bringe børnene til og fra samvær. De synes, der er synd for far at vi er flyttet så langt væk. Og de er totalt upåvirkede af at jeg har lægeerklæring for posttraumatisk stress, har været på krisecenter og at jeg kunne fremvise en stak chikanebreve fra børnenes far, hvor han skriver at jeg er psykisk syg og omsorgssvigter børnene. Selvom de indhentede udtalelser fra skolen og børnehaven om børnene var gode, og der kun var bekymring fra skolens og børnehavens side pga. det høje konfliktniveau, så valgte de alligevel at have ondt af manden:
Han vil nok bare se sine børn lidt mere... Og dermed var chikanen forklaret og de to damer (en jurist og en børnesagkyndig) i Statsforvaltningen tilfredse.

Jeg har udgifter på flere tusind kroner om måneden til samvær. Og min stakkels eksmand bliver ved med at lave bopælssager som han hele tiden har gjort. Mine børn er bange for ham, men de tør ikke sige at de ikke vil på samvær. For så er de bange for at han slår mig ihjel. Det har han åbenbart fortalt dem.

Det er bare alletiders lov og alletiders administration af loven. Heldigvis har jeg nogle gode børn som kan støtte hinanden under samværet. Men det er ikke så fedt når de kommer hjem og fortæller at far fik stiv pik da han var i bad med dem. Jeg har bedt dem om at fortælle de her ting i statsforvaltningen. Men det tør de ikke. Og de to sure damer derinde anser mig bare for historiens største løgnhals. Nu er jeg kommet i netværk med at par andre voldsramte kvinder via troldesiden på facebook. Og jeg får også råd af Børns Vilkår. Men alle råder mig bare til at udlevere børnene og være en god mor, mens vi venter på en bedre lov. Det kan jeg så se på jeres indlæg, at vi allerede begyndte at vente på i 2004. Jeg fatter ikke at politikerne godkender børnemishandling. Men det gør de altså. Ligestilling for far er åbenbart vigtigere end beskyttelsen af vores børn.

Der burde være hjernescanninger for psykopati så man kunne undersøge om det var sandt, når den ene forældre sagde det. Og så burde der være psykologer og psykiatere med speciale i sindssyge i stedet for børnesagkyndige. Vi har haft to børnesagkyndige på og de har begge to bare sagt god for faderen. Det er klart, for børnene er jo ikke utrygge når der er en anden voksen. Så ved de at far opfører sig pænt. Det er rent skuespil men det kan de børnesagkyndige ikke gennemskue.
 


Kommentar skrevet af miamaja den 10-03-2011 
 
Puh ..... jeg er også en af dem, der har fået børn med en psykopat. .... holder det aldrig op ........ det lykkedes ham næsten at tage børnene fra mig og få mig tvangsindlagt på den lukkede ...... det lykkedes ham næsten at få mig til at begå selvmord ......... kunne han dog bare nøjes med at lade det gå ud over mig ...... hvorfor skal to uskyldige børn lide .......hvorfor vil hn også ødelægge deres liv ?..... hvornår lykkes det ham at få dem vendt imod mig? ? .....hvad har jeg dog gjort ?........... hvorfor opdagede jeg det ikke i tide før vi fik børn? .............Kan de nogle sinde tilgive mig ....... Gud kan du tilgive mig ? 


Kommentar skrevet af Anonym den 25-03-2011 
Jeg er i samme situation. Jeg er så bange for min x...han har kørt psykisk på mig i mange år..men jeg ville ikke se virkeligheden i øjne..det hele bliver godt igen i morgen.. Sådan har jeg tænkt.. Selvom han har spyttet mig i ansigtet mange gange. Vi har været oppe at toppes, hvor vi skubbet rundt på hinanden..han har hevet mig et lille stykke hend af gulvet i håret, han har givet mig nogen flade, taget kvæler tag på mig gange.!,smit mig ud af dengang vores hjem.kastet ting efter mig. Kaldt mig alverdens klamme ting. Og det er blevet ved selvom jeg flyttede med vores søn.(jeg har selv været dum, stadig holdt kontakten, opsøgt ham.og har jeg gjort indtil ca i dag.) Han undskylder alt bagefter. Og fortæller han aldrig ku finde på at gøre os noget..jeg stoler ik på det mere.jeg ved ik hvor jeg har ham..jeg er knækket.jeg er nået til et sted hvor jeg tænker om det mig der tager helt fejl. Er det min skyld. Og over reager jeg..han vil have sin søn på halv tid eller nogen dage om ugen..det skal han ik ha lov til. Uden opsyn. Han har et misbrug, men det benægter han. det der det hele sker. Når han er påvirket. Han har taget skade. Han er syg. Jeg har elsket ham.men det gør jeg ikke mere. Nu har jeg sat ting igang som jeg ik Ka stoppe. Det bliver en kamp. Som han ingen andelse om har.jeg bliver nød til at tage det rigtig ansvar jeg sku ha taget for nogen år eller uger , dage tilbage.. Jeg er bange!  


Kommentar skrevet af Anonym den 16-04-2011 
 
Stakkels jer!

Jeg sidder også selv i samværsklemmen med en psykopat.

Fem år hvor han næsten ikke havde tid til at ses. To år hvor vi boede sammen, og hvor han kørte grov psykisk terror. Han fik kørt mig psykisk ned, og jeg endte ligesom så mange andre psykopatofre, på psykiatrisk afdeling. Det har han brugt i samværssagerne og forældremyndighedssagerne lige siden.

I begyndelsen kæmpede jeg imod ham og prøvede at overbevise myndighederne om, at manden har psykopatiske træk. Men i alle de år har ingen gidet at lytte. Der er bare blevet mere og mere samvær og alle mine berettigede bekymringer er blevet vendt imod mig. Psykopater trives som fisk i vandet i retssystemet. Og børnesagkyndige undersøgelser kan kun bruges til at tørre ... i.

Jeg vandt den fulde forældremyndighed for et år siden. Jeg vandt den på at jeg endelig har lært at ligge død... ikke besvare hans mails, ikke angribe ham tilbage, ikke tale dårligt om ham. Når man ikke angriber en psykopat, så eskalerer han. Han kan ikke længere styre sig selv, når han ikke får modstand. For han er nødt til at angribe nogen for at kunne mærke, at han lever. I vores tilfælde begyndte han pludselig at stalke den børnesagkyndige med telefonopkald morgen, middag og aften. Så hun skrev, at han var en god far. Men hun endte også med at skrive at han er umulig at samarbejde med, fordi det er så vigtigt for ham at overbevise hele verden om at jeg er sindssyg og voldelig.

Vores to børn har stadig samvær og det kan jeg ikke gøre noget ved. Jeg kan ikke se værdien af samværene hvor de bliver hjernevasket og manipuleret. Men så snart de kommer hjem, snakker vi om hvor glad jeg er for at se dem og vi har nogle faste ritualer med at læse sammen i en bog. Jeg laver kakao og tænder stearinlys og vi hygger os. For noget som psykopater ikke forstår er nærvær og hygge. Bare være stille sammen. Så begynder børnene at snakke om hvor dum jeg er, og jeg spørger bare: Hvem siger det? Det siger far, svarer de. Nå, men passer det? Først siger de ja, men når jeg så beder dem uddybe, så kan de ikke komme i tanke om hvornår jeg har været dum. Så de ender med at sige, at deres far er dum fordi han lyver. Jeg gør mege ud af IKKE at sige at deres far er dum. Men jeg fortæller om nogle konkrete oplevelser sammen med ham. Det er en afvejning på den ene side at beskytte dem, på den anden side ikke at give dem lov til at have det glansbillede af psykopaten, som han gerne vil give dem.

Da de var yngre sov de i min seng, og jeg gav dem alt det nærvær jeg kunne for at de ikke skulle blive som deres far. Nu begynder det at lykkes. De har en alder hvor de begynder at vælge ham fra. Han gør alt for at de skal have det sjovt. Men hans hæsblæsende rastløse tempo og al hans dårlige snak om mig, begynder at vende sig mod ham selv.

Det burde ikke være lovligt. Og når der kommer en stalkinglov vil jeg have manden i fængsel. Så kan samværet måske stoppes eller sættes ned imens.

Mit bedste råd til jer andre: Hvis I siger, at der ikke skal være samvær, sætter Statsforvaltningen samværet op. Nogle af medarbejderne er gode, men der er også jurister som er fuldkommen sinddssyge. Min jurist satte samværet op til en 7-7-ordning selvom børnene var alt for små, fordi jeg sagde at faren var skadelig. Hun og den børnesagkyndige var enige om, at det var vigtigt at børnene kunne danne deres eget indtryk af deres far. Så i stedet for mindre samvær fik han MERE samvær end normalt!!!

Sig ALDRIG at samværet skal stoppe! Jo mere samarbejdsvenlig, du virker, jo bedre kan du holde samværet nede. Tag udgangspunkt i barnets tarv. Alt hvad du siger mod den anden bliver KUN fortolket som mudderkastning medmindre du kan dokumentere det med politirapporter. Du skader KUN dig selv. Systemet beskytter ikke dit barn mod psykopater. Systemet beskytter psykopaters ret til at stalke deres ofre - men de kalder det barnets ret til samvær . Jeg fik samværet sat ned til 9-5, da jeg frivilligt gav afkald på børnebidrag. Psykopater vil have to ting: 7-7- for at de kan slippe for børnebidrag. Bopæl for at de kan hævne sig og have børnene til at styre dig med. (Barnets tarv er de ligeglade med, de tror selv at de er fantastiske forældre).

Vær stærk. Du SKAL have en psykolog i hånden. Stalking er psykisk vold, så få lægen til at skrive en erklæring på, at du er voldsramt, så din egenbetaling bliver sat ned. En homoøpat er også en rigtig god investering. Det er psykisk medicin. Jeg troede ikke på homoøpatisk medicin før. Men det er den der har gjort mig stærk nok til at klare psykopaten. Nu kan jeg oven i købet være i rum med ham uden at få angstanfald. Det har været 7½ års mareridt, men jeg tror snart, mareridtet er slut. Hvis ikke din læge støtter dig, så find en anden læge. Frisk luft, sund kost og motion er også med til at styrke dig, når du har overskud. (Men lad være med at slå dig selv i hovedet, når du ikke magter at pleje dig selv. Vi dykker allesammen ind imellem).

Sørg for at være HELT passiv udadtil. Hvis ikke der er noget at komme efter ved dig, så dummer han sig. Men selv dine mindste fejl har psykopaten held til at forstørre op, så du udadtil virker som en dårlig mor. Jo mindre modstand, du giver ham, jo før bliver han træt.

Og husk at en psykopat ikke er et monster, men et skadet barn. I det øjeblik man begynder at kunne se det umulige og insisterende 3-årsbarn i psykopaten, forsvinder frygten gradvist. Og i det øjeblik hvor du ikke er bange mere, begynder han at undgå dig. Psykopater er frygtløse, men de kan føle misundelse og ubehag. Og det er ikke rare følelser. Hvis du har det godt, passer dig selv og dit udseende og er en god far eller mor, så mister psykopaten interessen. For det er ubehageligt for dem at blive konfronteret med et menneske, som har det bedre end de selv har det. Og de er afhængige af den krig, som du nægter dem ved bare at være fredelig og åleglat. Først vil han larme endnu mere, bagefter falder han ned, og i bedste fald trækker han sig fra børnene.

Hvordan er man åleglat? Hvis din eks indberetter dig til kommunen, så må du ikke anklage din eks. Bare skriv venligt tilbage, at børnene har det godt, og at der ikke er noget at komme efter. Hvis de undersøger dine forhold, så bare vær venlig og koncentrer dig om at være en god forælder. Hvis retten laver en børnesagkyndig undersøgelse, så lad være at tale dårligt om den anden. Bare koncentrer dig om børnene. Skal du sige noget dårligt om den anden, så vær meget, meget konkret. Men husk at psykopaten vil tale mere og mere dårligt om dig jo mere han eller hun bliver desperat over at du ikke går til modangreb. Til sidst stiller psykopaten sig selv i et dårligt lys. Det handler om tålmodighed. Du er jo ikke psykopat, så du KAN vente. En psykopat kan ikke opføre sig ordentligt i flere år. Og det tager desværre 3-4 år før systemet begynder at hjælpe jer og gennemskue, at din eks har psykopatiske træk. Lad være at svare på psykopatens anklager, for han er forberedt på dit svar, men ikke på din tavshed. Nøjes med at svare på helt konkrete ting: Ja, du kan hente barnet kl. 11 og barnet bliver hentet igen på søndag kl. 13. Sig aldrig jeg og vi og vores... undgå ethvert fællesskab med psykopaten og undgå alle ord, som kan give stalkeren indtryk af, at I har noget sammen. Luk jeres privatliv med et skjold af stål, så han ikke får indblik. Han vil pumpe børnene for oplysninger, og DERFOR skal du ikke sige noget om ham til børnene. Han bliver opmuntret, hvis han kan høre på børnene under samvær, at du taler om ham!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Vær glat, neutral og lad som om du er ligeglad. Det er hårdt, men du SKAL.

De er i øvrigt i fuld gang med at revidere forældreansvarsloven. Så skriv endelig alt hvad I kan til retsudvalget og familiestyrelsen og politikerne.
 


Kommentar skrevet af Anonym den 30-08-2011 
Super indlæg.
Jeg er ramt af en meget intelligent psykopat.
Han går, som du skriver, målrettet efter 7/7 og venter bare på en undskyldning for at få bopælen.
Af kun een årsag - at ramme mig.
Da vi var sammen var han ekstremt ligeglad med vores barn, men nu har han nærmest nyreligiøst helliget sig faderrollen.

Jeg oplever, som I andre, at Statsforvaltningen er 100% ligeglad.
Trods omfattende dokumentation, vægter de faderens gode intentioner højere.

Så jeg håber og beder til at der kommer fokus på dette kæmpe problem.
 


Kommentar skrevet af Anonym den 11-09-2011 
 
Vi burde stå sammen og gøre noget. Jeg er også offer for en psykopat som gør alt for at ramme mig og bruger mit barn imod mig. Han har lige startet en bopælssag efter at have fået afslag på 7/7 i statsforvaltningen. Jeg er begyndt at tage angstdæmpende og sove medicin, da han i weekender, mens vi er på ferie m.m. konstant skriver og truer eller liiiige skal høre om et el. andet ligegyldigt, selvom jeg har frabedt mig al kontakt i weekender og ferier. Han beskylder mig for at være psykisk syg til Statsforvaltningen,( de tror dog ikke på ham) uden nogen som helst form for dokumention, og ja, jeg kunne blive ved med hvad han gør. Han er far til min barn-ja, men han fylder så negativt i mit og vores liv- at jeg snart ikke kan se nogen udvej. Jeg har heldigvis fundet en god advokat som siger, at han kun er ude på at genere og at det er tydeligt at se. jeg har heldigvis mange smser m.m. som dokumentation. men også hans konstante breve, anmodninger og anmeldelser til Statsforvaltningen er kun rettet mod mig og hans bitterhed over at jeg forlod ham og intet om mit barns tarv/trivsel m.m. Jeg har boet alene med mit barn siden hun blev født og hun er 6 nu. han bor 50 km. væk og har søgt bopæl uden nogen begrundelse om mine evner som mor el.lign. De har ikke engang indkaldt os til vejledningsmøde, men blot afsluttet sagen. Han har sendt den videre i retten. Det er et helvede man befinder sig i. Og jeg tænker bare, at man kunne stå sammen og prøve at vække politikerne til at den lov må ændres.
Til den anonyme som har skrevet d.16.04.2011 så er jeg selv begyndt at ligge død som du kalder det- og det hjælper. han bliver mere og mere truende og gal- og som min advokat siger- til min fordel i håbet om at samværet bliver stoppet. Dit indlæg er suverænt godt skrevet og har givet mig lidt mere gå-på-mod! Tak.
 


Kommentar skrevet af MormedstortM den 10-10-2011 
Forstår godt anonymiteten ... desværre er det bare rigtig svært for os at stå sammen, finde hinanden og hjælpe hinanden når vi ikke kan komme i kontakt med hinanden.

Også jeg har en grim historie ... med en mand med psykopatiske træk .. og jeg har desværre også et barn med ham, hvilket vanskeliggør livet ganske betragteligt .. for mit barn og for mig.

Der var en radio udsendelse ... Sara delte dobbelt seng ....

dr.dk

Hør den, genkend dig selv ... og gør som jeg .. kontakt journalisten og bed som jeg, om at der bliver lavet en follow up udsendelse for os med børn til en mand med psykopatiske træk ... vi kan jo IKKE bruge den mulighed at flygte ...

Hvis I har mod på at kontakte mig - så vi dele erfaringer og måske støtte hinanden, kan jeg kontaktes på

denanonymefrue@gmail.com
 


Kommentar skrevet af Marica den 11-10-2011 
 
Kære alle på Netbrevkasse.

Jeg er i øjeblikket ved at forberede et tv-program, der skal sætte fokus på stalking og årsagerne bag, herunder Forældreansvarsloven. I mange tilfælde er stalking en følgevirkning af forældreansvarsloven, da den voldelige/stalkeren kan bruge loven som et middel til fortsat at kontakte ekskonen – ligesom myndighederne kræver samarbejde mellem de to parter, selv om manden tidligere har været enten psykisk eller fysisk voldelig overfor kvinden. For at sætte fokus på problemerne omkring stalking er det nødvendigt for os at finde medvirkende, der kan fortælle, hvilke konsekvenser stalkingen har for dem. Jeg vil derfor sætte meget stor pris på, hvis i vil poste denne meddelelse på siden her, så vi kan komme i kontakt med kvinder, der er berørt af Forældreansvarsloven. Alle henvendelse vil blive behandlet med diskretion og stor seriøsitet.

De bedste hilsner

Marica Pedersen

Tlf. 39165760/24822523
 


Kommentar skrevet af Anonym den 17-10-2011 
Et godt råd jeg har fået af både min læge og psykolog, så sørg for at få sat grænser op. Psykopater kan ikke klare at de bliver udelukket. Lav aldrig aftaler med ham. Og lad for guds skyld være med at tro, at han vil kunne se værdien i sit barn/børn. Det kan de ikke. De har hverken samvittighed eller empati. Du skal være den stærke og omsorgsfulde.

Måden jeg har sat grænser op på, er at have en mail-udelukkende til brug af udveksling, hvis der er noget at nævne. Denne har jeg gjort ham opmærksom på, jeg tjekker en gang om ugen på en bestemt dag.

Har sagt, at han ikke må kontakte mig mere over mobilen eller min egen mail.

Hvis I har en kæreste/mand, så bed ham om at tage mere over. Det har jeg gjort. Så er det hans tlf, psykopaten må ringe/skrive til i tilfælde af.

 


Kommentar skrevet af Anonym den 08-02-2012 
 
Stalking er noget forfærdelig noget - ingen tvivl om det. Men jeg savner information om, hvad der får ellers velfungerende personer til at stalke.

Hvad er det, der tænder stalkeren? Har kæresten gjort noget, der har fremprovokeret stalkingen? Det undrer mig nemlig, at der tilsyneladende er så mange stalkere.

De fleste mennesker har jo været i den situation, at en kæreste har gjort det forbi - og alle kommer videre med livet. Men hvad er der sket siden stalkingen åbenbart er blevet et så stort problem?

Jeg er aboslut ikke ude på at placere skyld - slet ikke. Men hvad er der sket siden exen begynder at stalke?

For som udgangspunkt behandler de fleste mennesker dig pænt, hvis du selv opfører dig ordentligt.
 


Kommentar skrevet af Anonym den 24-03-2012 
Svaret på seneste indlæg er: Magt!
I langt de fleste tilfælde udøves stalkingen af mennesker som lider af personlighedsforstyrrelser og/eller andre (oftest) udiagnosticerede psykologiske lidelser.
Normalt så er man ligestillet i en relation - I en relation til en psykopat er man ikke ligestillet.
Der er så at sige INGEN relation.
Stalking adfærden er derfor et udtryk for stalkerens subjektive oplevelse af, hvilke spilleregler der er tilladt at bruge, når et andet menneske forsøger at afskærme sig for den psykiske vold, som relationen i langt de fleste tilfælde har været fyldt med.
Stalking ofre er ikke mennesker, som har svært ved at kommunikerer og samarbejde. De er ikke konflikt skabende. I stedet er de magtesløse, presset ud i en håbløs situation, hvor de skal forsøge at reagere og agerer normalt i forhold til en adfærd, som på alle måder er unormal.
Den gængse opfattelse er, at opfører det ene menneske sig pænt, så vil alle andre mennesker også opfører sig pænt.
I forhold til en stalker, er det dog direkte sundhedsskadeligt at gøre brug af normal samspilsforståelse.
Man fratager derved ofret retten til at reagere normalt i forhold til den ekstreme belastningssituation som ofret befinder sig i.
Man billiger indirekte stalkingen, ved at legalisere og negligere adfærden igennem at ligestille stalker og offer.
Statsforvaltning Danmark tvangsnormaliserer stalking adfærden. Man ligestiller altså pr. automatik forplantningsevnen med psykologisk sundhed. Det er fuldt lovligt at være psykopat og ødelægge sit eget barn og barnets omsorgsgiver. Lovgivningen beskytter først barnet, når skaden er sket. Det er altså op til den enkelte dommers individuelle fortolkning at vurderer, hvornår der er dokumentation nok for,at barnet er skadet nok.
Desværre er det at få barn med en psykopat og overleve i det, som at spille russisk roulette. Nogle ofre er heldige, de møder de rette mennesker på deres vej, som forstår dem.
Andre ofre er uheldige.
- De får kontakt til en uempatisk betjent.
- De får en dårlig rådgivning i statsforvaltningen.
- Deres barn får en uempatisk udredning af en børnesagkyndig.
- Sagen ender måske for en dommer, som ikke har suppleret sin uddannelse med væsentlige psykologiske kundskaber.
- Eller de møder mennesker, som grundlæggende er naive i deres forståelse af, hvor farlige og skadelige et menneske kan være, fordi de (heldigvis) selv lever et trygt liv.

Må Gud være med jer, alle I som lider under et magtmenneskes tyranni!


 


Kommentar skrevet af Anonym den 24-03-2012 
 
Svaret på seneste indlæg er: Magt!
I langt de fleste tilfælde udøves stalkingen af mennesker som lider af personlighedsforstyrrelser og/eller andre (oftest) udiagnosticerede psykologiske lidelser.
Normalt så er man ligestillet i en relation - I en relation til en psykopat er man ikke ligestillet.
Der er så at sige INGEN relation.
Stalking adfærden er derfor et udtryk for stalkerens subjektive oplevelse af, hvilke spilleregler der er tilladt at bruge, når et andet menneske forsøger at afskærme sig for den psykiske vold, som relationen i langt de fleste tilfælde har været fyldt med.
Stalking ofre er ikke mennesker, som har svært ved at kommunikerer og samarbejde. De er ikke konflikt skabende. I stedet er de magtesløse, presset ud i en håbløs situation, hvor de skal forsøge at reagere og agerer normalt i forhold til en adfærd, som på alle måder er unormal.
Den gængse opfattelse er, at opfører det ene menneske sig pænt, så vil alle andre mennesker også opfører sig pænt.
I forhold til en stalker, er det dog direkte sundhedsskadeligt at gøre brug af normal samspilsforståelse.
Man fratager derved ofret retten til at reagere normalt i forhold til den ekstreme belastningssituation som ofret befinder sig i.
Man billiger indirekte stalkingen, ved at legalisere og negligere adfærden igennem at ligestille stalker og offer.
Statsforvaltning Danmark tvangsnormaliserer stalking adfærden. Man ligestiller altså pr. automatik forplantningsevnen med psykologisk sundhed. Det er fuldt lovligt at være psykopat og ødelægge sit eget barn og barnets omsorgsgiver. Lovgivningen beskytter først barnet, når skaden er sket. Det er altså op til den enkelte dommers individuelle fortolkning at vurderer, hvornår der er dokumentation nok for,at barnet er skadet nok.
Desværre er det at få barn med en psykopat og overleve i det, som at spille russisk roulette. Nogle ofre er heldige, de møder de rette mennesker på deres vej, som forstår dem.
Andre ofre er uheldige.
- De får kontakt til en uempatisk betjent.
- De får en dårlig rådgivning i statsforvaltningen.
- Deres barn får en uempatisk udredning af en børnesagkyndig.
- Sagen ender måske for en dommer, som ikke har suppleret sin uddannelse med væsentlige psykologiske kundskaber.
- Eller de møder mennesker, som grundlæggende er naive i deres forståelse af, hvor farlige og skadelige et menneske kan være, fordi de (heldigvis) selv lever et trygt liv.

Må Gud være med jer, alle I som lider under et magtmenneskes tyranni!


 


Kommentar skrevet af Anonym den 13-02-2013 
Dansk Antistalking anbefaler en undersøgelse, foretaget af Syddansk Universitet, om fædres stalking af mødre. Undersøgelsen foregår over internettet og er anonym.

Deadline for undersøgelsen er 10. marts 2013.

Undersøgelsen skal bl.a. kortlægge de forskellige måder, mandlige stalkere forfølger deres børns mødre på, herunder ikke-kortlagte metoder som myndighedschikane (konstante anmeldelser/retssager/skrivelser til myndigheder og arbejdsplads) og proxy-stalking (at få familie og venner til at hjælpe stalkeren).

Undersøgelsen dokumenterer også myndighedernes hjælp (eller manglende hjælp) til ofrene. Og hvordan børnene inddrages i stalkerens magtkamp mod den anden forælder.

Desuden forsøger undersøgelsen at kortlægge stalkerens adfærd i parforholdet INDEN bruddet.

Har man barn med den mand, man bliver forfulgt af, opfordres man til at skrive til stalkingafkvinder(a)gmail.com og få tilsendt et link til undersøgelsen.

Se nærmere på anti-stalking.dk
 


Kommentar skrevet af Anonym den 17-04-2013 
 
Hvor er jeg glad for endeligt at have fundet et forum, som har samme problemer som jeg.
Jeg har en søn på 16 som nu total er en marionet dukke for hans far. han gør ALT og siger ALT hvad hans far forlanger. Der ligger adskillige underretninger på kommunen over hans far, men intet bliver gjort.
Det forfærdelige er, at drengen bliver ødelagt, og hans far er fuldstændig ligeglad. Drengen er nu meget ensom, har ingen venner, og ønsker kun at være sammen med sin far,
Er der en forening eller andet man kan blive en del af, eller på anden måde lave en sammenslutning som kan råbe politikere op, så der kan komme gang i debatten, hvordan børen bliver ødelagt, når de har en forældre med psykopatiske træk??
 




  Skriv en kommentar til ovenstående henvendelse
Dit navn:   Din e-mail:  
Skriv din kommentar her under (bemærk at den skal godkendes før den er synlig) - Klik her og start en ny tråd i stedet.
Antispam - skriv de sidste tre bogstaver i det Danske alfabet: